Sommerferieposer fra Biblioteket

Uanset om ferien går sydpå, nordpå eller til Vesterhavet med campingvognen, så kan det nemlig være rart at have en god bog med ferien.
Ikast-Brande Bibliotek pakker med glæde ferieposer til børnene, som kan lånes henover hele sommeren hen til mandag 18. august.
Poserne kan bestilles fra mandag 16. juni eller senest en uge før de ønskes afhentet.
De kan bestilles til afhentning på enten Ikast eller Brande Bibliotek.
Bestillingsskemaet nedenfor skal udfyldes og afleveres / mailes til Ikast-Brande Bibliotek, så sørger bibliotekets personale for at pakke poser, der så vidt muligt passer til de angive ønsker og behov. Bestillingsskemaer til både børn og voksne kan også afhentes på biblioteket.
Husk at både børn og voksne skal være oprettet som biblioteksbrugere i systemet før ferieposebestillingen indleveres. Læs mere på hjemmesiden under ny bruger
Vær opmærksom på, at der er forskel på sedlerne til børn og voksne, når de udfyldes dem.
Afhentning af ferieposer starter fra 16. juni. Alle materialerne i posen kan lånes indtil mandag 18. august. Sidste mulighed for bestilling er mandag 14. juli.
Bestillingsskemaerne kan hentes på hjemmesideadressen til højre.