Påbud - Ikast Nordre Skole

18.04.2021 Forfatter: Fritid / Ikast-Brande Kommune

Til foreninger i Ikast om udbredt Covid-19 smitte

Til orientering har Styrelsen for Patientsikkerhed udstedt påbud om at lukke Nordre Skole for så vidt angår indskoling, mellemtrinet og SFO. Årsagen er, at der er udbrudt smitte på tværs af klassetrinene.

Nedlukningen sker omgående for en periode på 7 dage fra den 19. april til den 25. april 2021, begge dage inklusive.

Nedlukningen betyder, at Nordre Skoles indendørs arealer og tilhørende udendørsarealer, herunder legeplads, fodboldbane og andre rekreative områder ikke må anvendes af foreninger eller andre.

Da der er udbredt smitte i Ikast vil vi gerne appellere til, at I som foreninger overvejer, hvordan I kan være med til at mindske smittespredningen.