Idrætsfaciliteter og Covid-19

16.12.2021 Forfatter: Ikast-Brande Kommune

LÆS MERE OM DE TRE WEBINARER OG TILMELD DIG HER

LSP Resolve har sammen med IdrætsPlatformen Danmark, Idrættens Analyseinstitut og HI foretaget en undersøgelse af coronakrisens betydning for de danske idrætsfaciliteter.

Undersøgelsen er støttet af IFFD og kigger nærmere på de væsentligste udfordringer og potentialer efter snart to år med periodevise nedlukninger og skiftende restriktioner.

IdrætsPlatformen Danmark arrangerer i den forbindelse tre webinarer i løbet af januar, hvor repræsentanter fra IFFD og de øvrige organisationer sætter ord på undersøgelsen og diskuterer, hvordan fremtiden ser ud på området.

Få et overblik over de tre webinarer lige her:

WEBINAR I: COVID-19 OG DANSKE IDRÆTSFACILITETERS SITUATION
Idrætsfaciliteterne i Danmark har gennemgået en længere periode med uvante udfordringer i form af nedlukninger og restriktioner under Corona-krisen. Men hvordan er faciliteterne kommet igennem krisen økonomisk og organisatorisk?

Det kan du blive klogere på i begyndelsen af januar, hvor vi offentliggør og perspektiverer resultaterne af en dugfrisk landsdækkende undersøgelse af covid-19 og danske idrætsfaciliteters situation.

Tid og sted: Online på Zoom. Onsdag den 12. januar fra 08.45 - 10.00

WEBINAR II: IDRÆTSFACILITETER PÅ BANEN - ELLER AF BANEN?
Danskernes idrætsaktivitet faldt under Corona-krisen, men en meget stor del af danskerne fandt andre veje til motion end de nedlukkede idrætsfaciliter. Hvilke spørgsmål rejser det for fremtidens idrætsfaciliteter, hvis deres betydning for danskernes idrætsdeltagelse er for nedgående? Hvordan skal man vende trenden efter Corona?

Tid og sted: Online på Zoom. Torsdag den 20. januar fra 14.00 - 15.15.

WEBINAR III: IDRÆTSFACILITETER SOM ARRANGØR OG KATALYSATOR
Nødvendigheden af at fokusere på nye målgrupper, nye aktiviteter og en mere central rolle i lokalsamfundets liv blev for mange idrætsfaciliteter forstærket af Corona-krisen og mange måneders nedlukning. Meget tyder på, at en del faciliteter tog udfordringen til sig. Få nogle konkrete eksempler på lokale idrætsfaciliteter, der har genovervejet deres rolle og betydning i lokalsamfundet og er klar til at tage nye skridt efter Corona-krisen.

Tid og sted: Online på Zoom. Torsdag den 27. januar fra 14.00 - 15.15.

LÆS MERE OM DE TRE WEBINARER OG TILMELD DIG HER